23948sdkhjf

Højere elregning og stigende transportomkostninger: - Det bliver svært at undgå prisstigninger

Det har efterhånden længe været et problem med stigende transportpriser og mangel på mikrochips til elektronikprodukter, men den seneste tids stigninger på elpriserne er endnu et benspænd i detailhandlen.

Det kan de også mærke hos Power, hvor adm. direktør Jesper Boysen mener, at "det bliver svært at undgå prisstigninger."

Det skriver Finans.

Ifølge Jesper Boysen blev elregningen for Powers 21 butikker tredoblet fra 2020 til 2021.

Derudover har en række af kædens store leverandører varslet prisstigninger på mellem 15 og 30 procent, hvilket altså betyder, at det næsten bliver umuligt at undgå prisstigninger til forbrugerne.

Jesper Boysen fortæller til Finans, at Power dog ikke kommer til at være de første, der skruer op for prisen. I stedet kigger han mod konkurrenterne fra Elgiganten.

- Elgiganten er markedsleder, og vi kan ikke være de første, der sætter priserne op. Vi kan ikke begynde at belaste kunder med de stigende omkostninger, hvis konkurrenterne gør det modsatte. Men lige såvel som fødevarebranchen har meldt prisstigninger, så kommer det også til os, siger Jesper Boysen til mediet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094